Leje af studiet og indspilning "on location" Corona Music tilbyder indspilninger i absolut bedste kvalitet og råder både over stationære systemer i studiet i Thorsø såvel som flere mobile løsninger, der muliggør indspilninger overalt, hvor det måtte være ønskeligt. Med Henrik Birk Aaboe ved roret får du som kunstner en yderst erfaren tekniker, producer, musiker, arrangør og sparringspartner i én og samme person. Som udgangspunkt er studiet åben 24-7 - vær dog venligst opmærksom på prisforskellene mellem hverdage, aftener og weekender. |
|
Arrangement og tracks Med over 25 års erfaring som musiker, tekniker, producer og komponist kan du få arrangeret og indspillet en given sang i stort set enhver stilart. Ring og hør nærmere – det er helt uforpligtende :-) Komposition En mulighed som ikke så mange endnu benytter sig af, men med en stigende interesse for originalitet sker det nu oftere, at folk bestiller mig til at skrive en sang eller komponere et større værk. Med et bagkatalog på 4-500 sange og værker, hvoraf godt 100 af dem er udgivet på CD og/eller som node på diverse forlag og pladeselskaber, er du i helt trygge hænder hos undertegnede, Henrik Birk Aaboe. Ring og hør nærmere :-) |
|
Har du en sangfugl i maven? Gennem årene har jeg lavet indspilninger for alle typer af sangere og musikere, og det er alt fra top-professionelle til "glade amatører". Om du tilhører den ene eller anden kategori gør ingen forskel for mig – det vigtige for mig er at arbejde med mennesker, som er drevet af lysten til at arbejde med musik! Og mangler du vejledning under processen er du i ganske trygge hænder; jeg er vant til at hjælpe og coache sangere og musikere af enhver afstøbning. Så hvorfor ikke ringe og få en uforpligtende snak om det :-) |
|
Kurser I en årrække tilbød Corona Music kurser i nodeskrivning og studieteknik, hvor de tre primære undervisere var Henrik Birk Aaboe (Pro Tools), Lars Reker (Pro Tools) og Simon Nielsen (Sibelius). Med udgangen af 2013 er de faste kurser på grund af generel travlhed nedlagt, men du er altid velkommen til at ringe og høre om mulighederne, hvis du har et ønske om at få et specialkursus enten i studiet eller hos dig. Det gælder også institutioner, f.eks. gymnasier (pt kører jeg på femte år et projekt med Bjerringbro Gymnasium, hvor eleverne dels får undervisning i stilkendskab og "sound" gennem årtierne indenfor populærmusikken, dels indspiller i studiet og sammenligner denne proces med live-koncertens muligheder og begrænsninger). |